Behandling af erektil dysfunktion

Erektionsbehandling med botox

Erektil dysfunktion og impotens behandles typisk med medicin, som f.eks. Viagra, Cialis eller Tadalafil. Medicin, der bestemt kan have en udmærket virkning og har
hjulpet mange. Medicinen kan dog forårsage bivirkninger som bl.a. hovedpine, omtågethed, eller langvarig erektion, der er svær at føre til udløsning.

Desuden skal medicinen tages ½-1 time inden samleje, hvilket kan fjerne det romantiske, impulsive og spontane aspekt, der kan høre til et levende sexliv. Mange føler at erektionen føles kunstig.

Flere studier har vist, at Botox-behandling af penis kan øge erektionen, selv i tilfælde hvor potensen er så nedsat, at ikke engang Viagra kan hjælpe.

Derfor virker botox

Da Botox virker muskelafslappende, får det ved erektionsproblemer muskelcellerne i svulmelegemernes blodkar til at afslappes, så blodgennemstrømningen øges.

Det medfører, at penis i slap tilstand er længere og større, og at erektionen både bliver hårdere og nemmere at opnå.

For god ordens skyld, skal det tilføjes, at Botox-behandling af erektil dysfunktion indtil videre er en såkaldt off-label-behandling. Det betyder, at den ikke er er godkendt i den officielle præparatbeskrivelse. Det samme gør sig dog gældende for en række andre udbredte Botox-anvendelser – som f.eks. mod sved i håndflader
og fodsåler, rifter i endetarmen og visse rynke-behandlinger. Men behandling med Botox mod nedsat potens er veldokumenteret og anvendes af klinikker i både ind-og udland.

De fleste kender Botox som en effektiv behandling mod rynker – og med god grund. Botox får nemlig ansigtets muskler til at slappe af, så huden
udglattes. Nemt, sikkert og effektivt.

Botox, som er et såkaldt æggehvidestof, har været brugt til
muskelafslappende behandlinger i årtier. Udover kosmetisk
rynkebehandling bruges det også til en række medicinske formål, bl.a spastiske muskler hos både børn og voksne, skelen, blæreproblemer og overdreven svedtendens i armhuler, håndflader og fodsåler.

Der er givet flere hundrede millioner Botox-behandlinger verden over, så erfaringerne er omfattende og veldokumenterede.

Effekten behandling med Botox er altid midlertidig og aftager gradvist – typisk efter cirka 6 måneder.

Under behandlingen, bliver Botox injiceret i penis-skaftet via en ultratynd kanyle (samme type, der anvendes ved vaccinationer).

Proceduren tager kun et øjeblik, og ubehaget, der varer 5-10 sekunder, svarer til, at få lokalbedøvelse eller tandrensning hos tandlægen.

Effekten af behandlingen indtræder typisk i løbet af nogle dage/uger og varer i 4–9 måneder. For at opretholde effekten anbefales opfølgende
behandlinger 2–3 gange årligt.

Effekt af botox behandling

Efter en botox-behandling kan langt de fleste igen gennemføre et samleje, og du kan i det hele taget forvente:

  • Hårdere erektion
  • Hyppigere erektion
  • Øget størrelse af penis såvel i længde som bredde
Potensundersøgelse

Undersøgelsen foregår i rolige og trygge
rammer. Først gennemføres en samtale med
lægen, efterfulgt af en skånsom og kortvarig
fysisk undersøgelse af bl.a. penis og
testikler.

Behandlingsmulighederne afhænger af den
konkrete situation og kan omfatte medicin,
botox eller ultralyd.

Efterfølgende følger vi op på behandlingen –
typisk 2-4 gange årligt – for at vedligeholde
effekten og evt. justere behandlingen.

Kan botox behandling hjælpe dig?​

Ring til os i dag, for at lære mere om vores botox behandling mod erektil dysfunktion kan hjælpe dig.